Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
seer min Regning derved, jeg holder ogsaa af at
gjøre Folk Tjenester, naar de betale mig derfor. —
Gud i Voldl«
Med disse Ord svøbte Dreyg sin sorte Lærred-Z-
kappe om sig, steg ned af Diget og gik ind iSkoven.
Vibens Hest var styrtet af Blodtabet, den laa
paa Veien, gispende og udstrakt i de sidste Krampe-
trækninger.
»Hvad vil Gorres sige til det?« spurgte han
Ahlefeld.
»Han faaer at finde sig deri. Imorgen tidlig
skal der staa bedre Hest og skrabe udenfor hans Port
end den, han mister her iaften· En af mine Folk
kan stige ned og spænde Sadlen af, Tu tager da
hans Hest, og lad os- saa komme afsted, de vente os
hos Ratlovs.«
Viben steg op paa Svendens Hest, lidt efter
red han ved Ahlefelds Side, og Toget bruste igjennem
Skoven, saa hurtigt Hestene kunde løbe
Det var langt over Sengetid, da Rykterne
naaede Ratlovs Gaard, men Ingen af Herskabet
tænkte paa at gaa til Ro den Aften. Der brændte
et vældigt Baal af store Favnestykker i Borgstuens
Kamin, foran dette sad Beate, med Fødderne støttede
paa Jernristen og indhyllet i et stort Tørklæde Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
