Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Skove, bare vi vilde slippe ham løs. Nu nylig be-
gyndte det Onde at komme over ham paany, og vi
skulde just til at barke ham lidt as igjen, da vi
hørte Naadigherrens Stemme dernede.«
Viben gik hen til Jan og saae vist paa ham,
Synder-en sænkede sit Hoved for dette Blik.
»Tn har nu to Gange krhdset min Vei og
villet mig Ondt,« sagde Viben, »vogt Dig for den
tredie Gang, saa holde vi Afregning — Slip ham
kun løs,« vedblev han, »nu kan han ikke skade os
mere.« Termed forlode de Kirkegaarden
Samme Formiddag skulde Henrikholde sin næste
Prædiken i Meldorf· For han gik op til Kirken,
viste Nicolaus Boje ham Brevet fra de Otteogfyrre,
som forbod ham at prædike oftere. Han forestillede
Henrik hvad Folgerne kunde blive- og bad ham be-
tænke det han vovede ved aabenbart at trodse sine
Fjender. Den unge Præst smilede og drog Boje
hen til Vinduet, udenfor hvilket den talrige Mængde
stod og ventede paa ham.
»Se dem,« sagde han, »de tørste, de længe-Fy
de kalde; for deres Skyld kom jeg til din By, og
Guds Bud maa jeg nu lyde mere end de Otteog-
fyrres· Om det er hans Villie, at mine Fjender
her skulle seire og volde mig Døden, vil jeg vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
