Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Øinene, vilde tilbagekalde sin Lære, Munkene havde
lovet det, og Prior Augustinus gjorde sikker Regning
derpaa. Det var maaske ligesaameget Henriks Sjæl
som hans Lære, han ønskede at se betvungen.
! Da Taget kom udenfor Meldorf, valgte det
Balke Johan til at føre Henrik videre. Han var en
kæmpestcerk Mand med et vildt og raat Ansigt, et
rodgult Haar faldt ham ned over Øinene J Haanden
bar han en jernbeslaaet Stav, der lignede en Kølle.
Han lod til at føle sig smigret ved Valget, kastede
Rebet, hvori Præsten var bundet, over sin Skulder
og slæbte ham henad Veien gjennem Vandhuller og
Is, spottede hans Klager, lo af hans Lidelser og
saae sig smilende om blandt Mængden, der tiljublede
ham Bifald.
Himlen var mørk og skyfuld, der faldt et fint
Lag Sne. Vesterfra strøg Blæsten henover Digerne
og de nøgne Enge, og i enkelte Mellemrum hørtes
en huul og brummende Lyd som en fjern Kanon-
torden. Det var Vesterhavet, der vaandede sig.
Fra Meldorf til Heide er omtrent halvanden
Mil, imellem disse to Byer ligger Hemmingsted; da
Skaren naaede dertil, maatte den standse, Henrik
Zytphen faldt og var ikke istand til at reise sig
igjen, trods de Stød og Slag, Johan anvendte. Nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
