Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
»Aldrig!" svarede han og gik. Han holdt sine
mørke Øine heftede paa Beate medens han forlod
Stuen. Det var hende, han bød Farvel i dette
dvælende Blik. Lidt efter hørte de ham ride bort
fra Gaarden ud over Vindebroen.
Himlen var skyfri, Stjernerne skinnede, Viden
sporede sin Hest fremad til et voldsomt Løb, som
om han troede, han kunde ride bort fra det der
tyngede ham. Han begreb først i dette Øieblik,
hvormeget han efterlod hos Ratlovs. Halvt drøm-
mende, ubestemte og stormfulde Tanker fore igjennem
ham, nye og fremmede Tanker, der alle bevægede
sig om den samme Gjenstand Hvis Carsten Peter
havde kunnet tænke sig hvad der paa det fremmede
Sted skulde fylde hans Søns Sjæl, vilde han
maaske have vregret sig ved at lade ham drage bort-
Da Viden kom op paa Hedebankerne foran
Skoven, holdt han stille og saae tilbage paa Gaarden.
,,Farve·l!« hviskede han, ,,Farvel! det varer vist
en Stund, før jeg rider den Vei igjen.«
»Var det ikke mine Ord?« raabte en Stemme
ud til ham fra Buskene. ,,Jdag i Solen, imorgen
i Skyggen. De Folk fløitede kun for at brække
Tænderne af Dig, Du lod Dig lokke som en Tosse
og begreb ikke, det kunde blive mørkt, fordi Du faae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
