Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
»Du bliver Dig dog altid selv lig," sagde Viben
underveis. »En Kryster er Du, villieløs er Du og let
at bøie Hvorfor seer Du saa bleg ud, hvorfor drypper
Taaren fra dine Øine, hvorfor er din Kind saa
huul? Du veed det nok, Bartel, men Du har ikke
Mod til at komme frem dermed. Skal jeg sige det?
Du holder af Reimers Hanne, Du har holdt af
hende i alle de Aar, Du kan huske; nægt det, om
Du tør.«
»AkViben! Viben! hvad siger Du der?« hviskede
Bartel med skjælvende Læber, »Du holder jo ogsaa
af hende, og det er Dig, de har bestemt hende for.«
»Og det er derom, vi nu skal tale med Neimersz
tør dine Øine, Du, han staaer i sin Dør derhenne,
hvem veed hvad han har at sige os.«
Reimer kom imod de to Brødre, Hanne udstødte
et Skrig og løb ud af Stuen, da hun saae dem
aabne Døren
»Ja, nu gaa vi To ind iKammeret her næstved,
hvis Reimer Grote synes det, saa kan Bartel søge
Hanne op og sige hende, at hun behøver ikke at
skrige fordi hun seer os komme.«
Reimer gik med Viben, og Døren blev lukket
efter dem. Lidt efter kom Harme tilbage. Bartel sad
med Hovedet gjemt i begge Hænder, da hun traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
