Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
opmuntrede de ham, at vove Forsøget, han kunde ikke
undslaa sig længer
»Saa lad os da ride,« sagde han, »men det
skal hver Mand her være Vidne til, at jeg gjør det
imod min Villie og først sagde nei to Gange.«
Med disse Ord jog han Sporene i Hestens
Side og fulgte Carsten, som allerede satte afsted ind
over Veien til Meldorf. Mængden omringede dem
med Raab og opmuntrende Skrig, Solen kom frem
og kastede sit varme Lys ned over en Hob ravende
og halvdrukne Mænd, der svingede med deres Hatte,
piskede paa deres Heste og hist og her bleve kastede «
af, medens de søgte at holde Linie med Carsten og
Reimer Grote.
Carsten red den bedste Hest, men havde ikke
tilstrækkeligt Herredømme over den, hans Hat fløi
af ham underveis, flere Gange truede han med at
glide ud af Sadlen og maatte holde sig fast i
Hestens Munke, imidlertid undgik han at falde, og
det varede ikke længe, før han havde vundet et
kjendeligt Forspring for alle de Andre. Da holdt
Reimer sin Hest tilbage og vinkede med Haanden-
»Jeg seer jeg har tabt mit Anker Øl,« sagde
han- ,,Det vilde jeg gjerne have gjort uden Bredde-
maal. Lad Carsten nu ride, som han lyster, mærker
Piben Peter. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
