Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Vorherre gav mig et strengt Sind, jeg har ondt ved
at glemme-« Han tog Reimers fremrakte Haand
og fulgte derefter hjem med sin Moder og Johan.
Om Eftermiddagen gik Nanne atter op paa
Kirkegaarden for at pynte den opkastede Grav, da
var hun alene. Laagen stod aaben, Solen skinnede
ned over de hvide Ligsteen, Svalerne vare komne
og fløi kvidrende omkring i Luften, og Blomsterne
sprang ud og aabnede deres Bægre. Træt af Ar-
beidet hvilte Nanne sig paa Bænken under en ank
foran Graven og sad lcenge tavs og stirrede paa de
mange Fodspor og det bøiede Græs, som Ligfolget
havde traadt ned om Formiddagen Var det paa
Fortiden eller Fremtiden, hun tænkte, paa de Levende
eller paa den Døde?
Der kom en Kvinde op ad Gangen, langsomt
og tøvende, som om hun frygtede, og indhyllet i et
Tørklæde, som om hun ønskede at vcere ukjendt,
hun saae sig om og standsede foran Carsten Peters
Grav. Jdet hun drog Klædet tilbage, viste sig et
Ansigt med smukke, regelmæssige og fine Træk, næsten
lige saa blegt som det hvide Liin, der omgav det.
Hun knælede ned foran Graven og lagde en lille
Krands af grønne Blade, som hun havde baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
