Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
«J havde det alligevel bedst af os To,« svarede
Nanne, idet hun lagde begge Hænder paa Maris
Skuldre
,,Jeg? —- Og det siger J, som levede sammen
med ham, J, som saae ham hver Dag og kunde
høre ham tale. — J var jo hans Hustru.«
»Men J var jo den, han tænkte paa alle sine
Dage. — Kom Mari! Grced ikke mere, vi To har
spildt vore Taarer. Sæt Jer ned paa den Ligsteen
der, saa vil vi tale om Carsten.«
»Vil J? Vil J?« hviskede Mari og slog sin
Arm om Nannes Hals, »Gud Fader velsigne Jer!
Ja, tal lidt om ham, for første og sidste Gang-
Ak Nanne! hvor I gjør mig glad, — naar J vidste,
— dersom jeg blot turde —.«
»Ja, saa vilde J slet ikke fortælle mig noget
Nyt. Jeg veed det Altsammen, stakkels Mari! mere
end J veed. Kom, Stenen er saa kold, sæt Dig
ned her paa min Kaabe, — hvad vil Du saa vide
om ham? Spørg kun, vaer ikke bange, nu er det Onde
gaaet over.«
Der laa i disse Kvinders ydre Ro og Kulde,
i alle deres korte Svar, en heftig tilbagetrængt
Sjælekval, som begge søgte at skjule for hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
