Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
fredsstillede Triumfs Smil i hans Ansigt. Han ved-
blev at gaa og forlod Raadhuset.
Op paa Dagen opfyldte Himlen sin Trusel fra
om Morgenen. Solen forsvandt, Skyerne forsvandt,
og Lyset forsvandt, Havgusen kom ind fra Nordsøen,
Alt var en tung, blygraa Taage, som sænkede sig
ned over Byen, og under hvilken Huse, Træer og
Mennesker bleve usynlige. — Hvad er Havgusen?
Ingen veed at forklare det. I de lyseste Sommer-
dage kommer pludselig en lille, mørk Sky tilsyne paa
den klare Himmel, bestandig fra Nordvest, breder
sig, voxer og iler fremad, den sænker sig ned paa
Jorden, indhenter Rytteren, Skibet, den flyvende
Fugl, det er umuligt at undgaa den. En klam og
isnende Kulde følger med, man lukker sig inde,
spærrer Døre og Vinduer, den trænger igjennem de
tykkefte Mure, man beskytter sig med de varmeste
Klædningsstykker, den gjennembløder dem, Svalerne
søge Skjul, Kverne brøle, staa med ludende Hoveder
og vende Ryggen til, Bladene sænke sig, Blomsterne
lukkes eller visne, den slapper Alt, forstemmer Alt,
virker paa Huden som tusinde Naalestik, og efter-
lader en bitter, saltagtig Smag paa Læberne Naar
en Tid er gaaet, synes dens Heftighed at være ud-
tømt, det bliver lysere iLuften, en zitrende Solstraale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
