Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
En truende Rynke lagde sig over Vibens Pande
medens han svarede: »Derom vil vi tale, naar den
Tid kommer, de skal dømme først — Men man
maa altid helst se frem for sig, som vor Fader
sagde. Skulde det ogsaa gaa mig imod iHeide,
faa drager jeg fra Meldorf, jeg kan ikke blive ved
at leve mellem disse Mennesker, det maa have en
Ende. Hvergang jeg faaer Reimers Navn at høre-
vil det minde mig om lamme Ties og den Arv og
vor Faders Ord og — noget Mere. — Naar jeg
gaaer forbi hans Huus, ville de mørke Tanker komme
frem i mit Sind. Jeg maa herfra.«
»Du reiser bort-« gjentog Bartel dybt bedrøvet
»Kan det ikke være anderledes ?"
»Det er besluttet-«
»Men Moder bliver da tilbage.«
,,Nei!« svarede Nanne hurtigt og bestemt, som
om hun iforveien vilde afværge enhver Modsigelse
»Jeg maa følge med min Dreng. — Ja, J ere
begge To mine Drenge, men han der vil trænge
mest til mig.
,,J reise da Allesammen fra mig," sagde Bartel,
— ,,hvor vil J drage hen?« ·
»Hvem veed det? Verden er stor nok for os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
