Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Der opstod en forfærdelig Larm efter disse Ord,
Jerren sprang over Bænken og rev en af Oxerne
ned fra Væggen, men Viben blev rolig staaende og
sagde: »J se nok, jeg kommer uden Vaaben, lad
derfor den Strid fare, til vi mødes igjen, maaske
Du saa har mindre Lyst til at slaan end iaften.«
Da Reimer og Landsskriveren atter havde bragt
nogen Ro tilveie, vendte Gynther sig om mod Viben
og sagde: »Hvem er den Mand, som ukaldet vover
at trænge sig ind i vort Lag? Jeg troer, han gjør
bedst i at gaa sin Vei igjen.«
Viben var efterhaanden bragt i en Tilstand af
Ophidselse, der lod ham glemme enhver Tanke paa
det fredelige Forsæt, han nylig havde fattet. Fra
alle Sider i Kredsen mødte han spottende og haan-
lige Blikke, man lo ad ham og talte høit om ham.
Furen traadte frem over hans Øine Aarerne i hans
Pande stode spændte »Jeg maa have seet Dig et
Sted før,« tilføiede Gynther, «jeg mindes ikke hvor,
men dit Ansigt forekommer mig bekjendt."
,,Ja, vi To har mødt hinanden tilforn,« svarede
Viben. »Tet var den Nat, de Mordere gik til Heide
og brændte Henrik Zytphen paa Munkebjerget, Du
var i deres Spidse og førte dem, Du og Prior
Augustinus. Munken er det gaaet tilbage for. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
