Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Viben havde siddet med sænket Hoved og hørt
paa Reimer, hans Ansigt forraadte Intet, det var
ham altid en lydig Tjener, som kun fortalte hvad
han tillod. Da Reimer tav, svarede han:
,,Jeg troer nok, at min Sag er en Steen, som
ligger Jer iveien, hvem den rammer, faae vi først
at se imorgen, naar Dommen falder, og jeg vil
have en Dom, har jeg sagt, og intet Forlig med
Jer." Han reiste sig og forlod Bislaget uden at
agte paa Bartels fremstrakte Haand, som søgte at
holde ham tilbage-
Næste Dag var Heide’ fuld af Larm og Be-
vægelse Om Morgenen begyndte Markedet og va-
rede som sædvanlig til Middag, derefter blev Retten
sat as de otteogfyrretyve Regenter, og dennegang
skulde tillige Landsforsamlingen fælde Dom i den
Sag, for hvilken den var indkaldt. Det store Torv
mylrede af Mennesker, man saae en Mængde frem-
mede Ansigter rundtom, som ellers sjeldent lode sig
tilsyne i Byen, Folk oppe fra St. Annen af de an-
seete Rnssebiller, som hørte til Carsten Peters Slægt,
Skibsbyggere og Somcend ovre fra Bysum, der
havde været Venner med gamle Skipper Delf og
nu stode paa Reimer Grotes Side. De forskjelligste
Udtryk laa i alle disse Aasyn, Uro, Tvivl og Æng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
