Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846
Hævn i mit. Siig Intet! det maa være saa, min
kjære Broder. Farvel! (
Hestene bleve førte frem, Viben hjalp sin Moder
op paa den ene og steg op paa sin. Venner og
Bekjendte hilste dem, han lod, som han ikke saae
det, de strakte ham deres Hænder imøde, han rystede
med et sørgmodigt Smil paa Hovedet
,,Vi maa nu ikke mere kjendes ved hinanden-«
Bartel havde fulgt dem ud iBislaget, han skjulte
sit Ansigt og støttede sig til den ene Pille »Gud«js·
Fred med Dig!« raabte Viben, idet han vinkede hen
imod ham og red bort. Nanne talede ikke, hun
havde draget Kaabens Huette op over sit Hoved.
Mængden gjorde Plads og lod dem ride. Solen
var i Begreb med at gaa ned, og den givne Frist
dermed tilende. Da de kom op i Gaden, holdt Viben
et Øieblik stille og saae tilbage paa sit Barndoms
Hjem. Hvad laa der ikke i dette svrgmodige og dvæ-
lende Blik.
,,Dengang Folk sidst stod stille udenfor vort
Huus-, jordede vi vor Fader-« sagde han, ,,idag er
det min Ligfærd, de komme sammen til her. Jeg er
ellers bange for, jeg faaer ingen rigtig Fred i min
Grav,« tilføiede han spottende. ,,Jeg vil vist spøge
for dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>