Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Din Moder er en brav og retskaffen Kone,
Skade at hun skal have saadan en Søn Lad hende
komme, hun har jo Intet gjort, den Bøn kan tilstedes·«
»J vil tage imod hende i Jeres Huus, nu
da Bartel er reist til Vøren·«
»Ja, hvorfor ikke, hun er jo lidt af min egen
Slægt. Er det dit hele Ærinde, saa er det nu for-
rettet, og jeg kan kalde paa Bymændene og lade
dem tage Dig.«
Viben vedblev at tale med samme sørgmodige
Ro og uden at agte paa Jerremen, der fra Trusler
gik over til Haandgribeligheder og tog satihans Arm-
»J har altid havt meget at sige hos min Moder,
tal til hende, se at faae hende til at blive her i
Meldorf; hun har det ikke godt, hvor hun nu er.«
»Det vil jeg tro. Hvordan skulde det være
muligt hos saa slet en Søn? Det er ikke blot Dig
selv Du har bragt iUlykke, — hvad Magt laa der
vel paa en Karl som Dig, men alle de Andre lide
ogsaa derunder. Tohundrede Aar brugte din Slægt
for at gjøre Jeres Navn stort og hæderligt iMarsken,
to Aar har Du kun behøvet for at dække det til
med Skam og Skændsel. Jeg veed ikke, hvad der
holder mig fra at slaa Dig ned for min Fod, naar
jeg tænker herpaa.« Han greb atter efter Øxen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
