Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
389
mødtes, den mørke Strøm af hendes opløfte Haar
udbredte sig over ham som et nyt Kjærtegn; det
var som om et gloende Jern havde berørt hendes
Læber, idet hun atter gled «ud af hans Favn. —
Derefter hævede han sig op i Vinduet, vinkede med
Haanden og sprang ned i Gaarden.
Beate støttede sig til Bordet, lyttende og aande-
lø«5, hun vovede ikke at gaa hen til det aabne Vindue.
Da blev Døren reven op, og Kay styrtede ind med
et Lys i Haanden Han var indhyllet i et uldent
Sengetæppe, under hvilket de nøgne Fødder stak
frem, hans- Ansigt viste en frygtelig Magerhed, og
den graagnle Hud rynkede sig over de fremstaaende
Kindbeen Han saae sig forbavset og ligesom skuffet
omkring i Værelset, før han udbrød:
»Vil1en! Hvor er Viben? Han maa være her,
jeg kan føle det paa mig, det var, som om jeg hørte
hans Stemme, mens jeg laa og sov, hans Røst
kaldte paa mig. Har Dn seet ham, Beate? Nægt
det ikke.«
,,Han var her,« svarede hun klanglost, »nu er
han borte og kommer aldrig igjen.«
Lyset faldt ud af Kays rystende Haand, idet
han satte sig ned paa Bænken »Han var her og
tænkte ikke paa mig,« hviskede han klagende. »Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
