Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409 ·
havde havt dem længe, de havde tilhørt hans
Bedstefader
»Vi toge dem i forrige Uge, den Nat vi vare
inde hos Landsdommeren,« bemærkede Dit, »spørg
ham ad, hans Mærke, to Andreaskors, staaer ridset
ind paa den anden Side, se kun efter.« «
Dik havde aabenbart Ret, Knapperne lignede
nøiagtig dem, han selv bar, og ved Øiet af hver
stod der indridset to skraa Kors. Maes Freuts tilstod
endelig, at han havde fundet dem Ude i Hytten,
denne første Judrommelse ledede til den næste, og inden
Raadet forlod Salen, havde han aflagt en fuld-
stændig Tilstaaelse om Alt hvad man ønskede at
vide. Han blev ført ned i Kjælderen og lænket
fast til Muren. Maes Frents var tretten Aar
gammel og altsaa efter Titniarsker Lov fuldkommen
ansvarlig for sine Handlinger Under Forhoret sad
Dik Boikens og smilede og gav sit Bifald med
Dommerens snilde Spørgsmaal tilkjende ved af og
til at staa op og gjøre et dybt Buk for ham. Da
Trengen blev ført bort, fandt hans Beundring
endelig Ord.
,,Skal jeg sige mit Hjertes sandfcerdige Mening,«
udbrød han, »saa har jeg aldrig kjendt Borger-
mesters Lige iKløgt og Fissighed· Det er ikke Jer,
j—————
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
