Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
der var hændet Den kloge Reimer begreb Alt,
han kjendte Pavel af Drengens Beskrivelse, for ham
var der ingen Tvivl om, at Viben havde Noget
isinde, og at Vagten, de havde opstillet i Taarnet,
var røbet- Ryttertoget havde naaet Landsskriverens
Gaard, inden han kom ud af Hytten. Han satte
Drengen paa sin Hest og steg selv op, idet han
smilede og sagde:
»Nu kan J ride til Gilde i Landsskriverens
Gaard, men jeg rider hjem til Meldorf, det er
noksaa sikkert Vorherre vare os for det der vil
ske inatl« Dermed forlod han Hytten.
Aftenen var varm, Luften blev tung og trykkende,
efterhaanden som Mørket skred frem; ovre i Vest
lynede det, og Skyerne viste sig i store og sammen-
trængte Masser, som Stridsmcend paa en Slagmark
Fra den røde Gaard skinnede Lysene nd i Mørket
inde i Hovedbygningen sad en talrig Forsamling
omkring de dækkede Borde og spiste og drak med
al den Iver, et anstrengende Dagværk kunde frem-
kalde. Hundene gnede udenfor, men Larmen i
Værelserne forbød at høre dem. En tavs og al-
vorlig Skare Mænd kom gaaende op ad. Veien
mellem Piletræerne, standsede lidt, lyttede og drog
derefter videre, Ingen lagde Mærke til dem. Da
L——————————s————·t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
