Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
bekjendt Sag, at Hans Pommerink var Viben Peter,
som havde forandret Navn uden at forandre Be-
drifter· Efterat han forlod Holsteen, bosatte han
sig paa Helgoland, hvor der fandtes to fortrinlige
Harme, og fra hvis Kirketaarn man kunde holde
bekvemt Udkig med ethvert Skib, som kom fra Ei-
deren, Bysum eller Elben Vinteren over boede
den Fredlose og hans Mænd paa Ben, Frosten var
streng, og Skibsfarten ophorte Ta Foraaret kom,
droge de atter ud og begyndte deres tidligere Færd,
mere rastlost og forvovent end nogensinde for.
En Aften sad Viben oppe paa en af de høie
Kalksteensklipper, der danne den lille, gule L. Han
ftottede sine Arme paa KnceeUe og hvilede Hovedet
i begge Hænder, medens han med et sorgmodigt
Udtryk vedblev at stirre over mod det flade Dit-
marskerland, som i Horizonten udbredte fin nøgne
Strand foran ham. Alt hvad Øiet modte denne
Aften, var Tavshed og Hvile. Solen gik ned bag
Klippen, dens varme Lys faldt endnu henover de
talrige Fiskerbaade og Garnene, som vare ophængte
langs med Kysten; selv Havet syntes at slumre ind,
medens dets Overflade afspeilede den skylose Himmel
og kun bragtes i Bevægelse for et Øieblik, naar en
stor, graa Somaage slog ned efter en Fisk eller for
Viden Peter-. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
