Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
sagde vi Nei, blev Du ved at sige Ja og Ja, til
vi vare kjede af det og endelig sagde det Samme.
For nu troer Du, som staaer der og kigger paa
hende og holder saa fast paa hendes smaa, bløde
Hænder, som om Du var bange for, at hun skulde
galoppere bort fra Dig, at hun er Fromheden og
Foieligheden selv; men Du kan bande Nei derpaa,
jeg har aldrig kjendt værre Djævel i Stridighed og
Paastaaelighed end hende, det skal Du forresten nok
selv komme til at fole. — Hvad staa de lasede
Skipperfolk og glo efter, hvor de betragte os, som
om de aldrig før havde seet en Mand med Fjer i
Hatten; lad os kravle lidt høiere op mellem Steen-
bunkerne der. — Det er ellers et rart Land, Du
boer i.«
Ridderen gik foran, Viben og Beate fulgte
ham et Stykke ind under Klippen·
»Tet er altsaa mig, dit Ærinde gjælder,« sagde
Vibexl til Vente med en Røst, der lod rolig og
dæmpet; men hvorigjennem hun dog folke, at han
kæmpede med en stærk og heftig Sindsbevægelse· —
»For min Skyld er Du kommen?«
»Vidste Du ikke det?« spurgte Povisch og stod
stille foran dem. ,,T«u ventede hende altsaa ikke?
Jeg begynder at holde af Dig, Viben. Mens jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
