Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
Viben havde to Vøsser og kun nogle enkelte Skud
til dem. Ditmarskerne skøde igjennem Loftet, Flygt-
ningene vare ikke længer iStand til at svare, efter-
haanden blev Alt stille deroppe. Krudtrogen ind-
hijllede ethvert Rum i den lille Kirke, Fjenderne ved-
bleve at skyde. Enhver trængte sig frem, Enhver vilde
gjøre sit Skud, man vovede ikke mere Noget derved.
Solen skinnede igjennem den sprængte Dør og
igjennem de smaa Ruder ned paa Blomsterne og
Timianstoppene, som Viben om Morgenen havde
stroet hen ad Gulvet til sit Bryllup. Da Alt ved-
blev at være stille, kom nogle Mænd med en Stige og
gik ind paa Loftet. Lidt efter kastede de tre Lig
ned fra Hullet paa Steengulvet, det var Viden og
to af hans Folk, Skriveren Joachim havde skjult
sig i en Krog af Taget og blev fanget levende.
Seierherrene modtoge Ligene med vilde Glædeshy·l,
Alle trængte sig om den fældede Kæmpe, de
beundrede sig selv i deres Gjerning, jublede over
Seieren og glemte at tælle, hvormange de vare om
at dele den.
Mandag før Pintse kom Ditmarskerne tilHelgo-
land, i tre Dage maatte de blive liggende under
Den for Blikstille, Floden steg og faldt, men ikke en
Vind rørte sig paa Havet. De havde bragt Ligene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
