Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T—- ·
M: L-
squsp
ere-; Tys-Ax-
12
Solen skinnede, Svalen sang, Græsset duftede, saa
fløi jeg Fanden iVold og glemte Statsokonotnien.«
»·Jeg gav Dem Forskud paa den.«
,,Ja, to Gange endogsaa; men da jeg begyndte
for Alvor at slide, kommer Svenningsen og fortæller
om den yndigste lille Hule nede i Snaregade, hvor
man spiller Basset med halte Kett og spiser Sorte-
polse Der tog han mig hen, og den har vi trolig
dvrket hver Dag siden, saa kan De nok slutte Tem
til, hvordan det gik med Afhandlingen·«
»Hvem er det, som gaaer frem og tilbage
oven over os?« spurgte Grossereren
»Det er ham, min Polak, Manden, Te nvlig
spurgte om, — ja, stakkels Fyr! han er vasrre faren
end jeg, han sukker og kjeder sig, forstaaer ikke at
tage Livet fra en gemytlig Side. — Hor! den
Svenningsen er magelosl veed Te, hvad han
gjorde igaar Eftermiddag? En a Lærerne havde
talt ilde om ham, fornærmet ham blodig, —- Speil-
ningsen er en Heedersmand, det kunde han ikke
taale. Saa mødes de nede udenfor Vorsen Sven-
ningsen gaaer over til Læreren, hilser tørt og al-
vorligt paa ham, slynger begge Arme om ham og
giver sig til at spadsere op og ned med ham paa
Kanten af det smalle Bolvcerk. Svenningsen er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
