Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Aft. Det faldt mig ind den første Dag, vi mødte-3
og jeg har faaet mange Bekræftelser herpaa siden. —
Tro De mig, gamle Herre! naar to Mennesker fare
det Liv, som han og jeg har fort, naar man lever
i Nod og Trang sammen, bringes Hjertet ud af de
dagligdags Slag, man røber, hvad man ellers vilde
dolge, man bliver Bundsforvante, siden man har
den samme Fjende at bekæmpe, man kommer hin-
anden nærmere i otte Tage end rinder almindelige
Forhold i otte Aar. — — Først var det en Ring,
som skulde sættes ud, massivt Guld, med en aflang
(I53ranat, hvori der var slebet et adeligt Vaaben
under en aaben Krone Bennet havde fundet den
et Sted i Tydskland, hed det, — ja vist! nu løbe
vi om og finde Ringe. Ringen gik og kom aldrig
mere tilbage. Saa var der en Medaillon, besat
med med smaa, gnistrende Stene, der omgave et
Portræt af en ung Dame, deilig og elegant, klædt
i Hermelin og hvidt Atlask; et fornemt aristokratisk,
lille Ansigt, med store, sorte Øine, indfattede i
lange, fløielsbløde Øienhaar, Øine, der lyste og
brændte og sagde: elsk. oss-, ellers da vi. — Nu
skulde han skilles fra sin Skat, det kostede Over-
vindelse. Han fortalte ikke, hvem hun var, jeg
spurgte ham heller ikke derom. Hvad havde vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
