Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
3
det ved Væven, lige Nyt bliver det endda. Skilles
maa vi alligevel. J er rig, jeg et fattigt Skole-
mesterbarn· Eders-Hustru kan jeg ikke blive, og
Eders Frille vil jeg ikke vcere· — Det mente J
ikke heller, vel? — — Hun kyssede begge hans
Hænder«
»Nu lyver Du vist,« raabte Herremanden
var ham, der kyssede hendes.«
Kasper var paastaaelig »Hun kyssede begge
hans Hænder,« gjentog han mere fyndigt, »jeg saae
det lyslevende, som jeg seer Naadigherren her, saa
gik hun, lukkede Husdoren efter sig og vendte ikke
mere tilbage. Han kaldte, hun borte det ikke,
Døren blev ved at være lukket. Saa red han sin
Vei med boiet Hoved over ad Norholm til. Efter
den Aften gav jeg mig hvissomda Ærinde ned
forbi Skolemefterens Hus og lurede og lyttede
lidt, det kom jo Ingen ved. Junkeren saae jeg
ikke mere, men hver Aften, hvordan faa Veiret var,
stod Kristine ved Gjærdet og stirrede over ad Ner-
holm til, og naar jeg kom nærmere, saae jeg de
stride Taarer løbe ned ad hendes Kinder. Hvem
hun tænkte paa, er endda ikke svcert at gjækte»«
»Det kan gjerne mere, men hvad kommer al
den Sladder mig ved. Junkeren vilde have sin
- »det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
