Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii4
»Se her har jeg to smaa Fjæl, lille Kristine,« ved:
blev han, medens han løfte Klæder op. »Der er
en Hængsel i den ene Ende, imellem dem lægge vi
dine Tommelfingre og klemme saa chelene sammen,
til Du kommer paa bedre Tanker. — Det er ellers
en Opfindelse af min Skriver derhjemme,« forklarede-
han Meddommerne »og den har gjort mig prcegtia
Nytte, naar jeg havde med saadanne forhærdede
Misdædere at bestille.« Dommerne reiste sig fra
deres siladser for at tage det lovpriste Redskab i
nærmere Øiesyn. Skolemesteren trængte sig frem
til Dommernes Bord, bøiede sig næsten til Jorden
og bortfaldt om Skaansel for sin Datter. »For-
barm Jer over det stakkels Barn!« sagde ban, »om
J klemme hendes smaa Fingre tilskamme, vil hun
ikke kunne holde ved Spolen eller vaeve mere.«
Birkedommeren trak paa Skulderen og smilte:
»For Spolens Skyld skal Du ingen Sorg gjøre
Dig, lille Skolemester, hun har vævet det, hun
kommer til, det skal jeg være Dig Mand for.«
»Men hun holder ikke den Pinsel ud, hun er
kun svagelig, hun er saa ung, det stakkels Barn!«
»Det er netop Ulykken, Du, de Unge ere altid
de mest forgiftige.«
Kristine sad under Samtalen ubevægelig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
