Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— .- ;-7-—— «T— - —-. :-
98
holm, og J kommer her,l og hvordan er det, J seer
ud! J har jo knap Klæderne paa Kroppen.«
Enevold saae omkring i Salen. Da hans
Øine mødte Kristine, stod han op, strakte hende
sine Arme imøde og foer hen mod hende.
»Ter er hun, saa er alting godt, jeg kom da
tidsnok Du skal blive fri, blive frelst, min egen
Kristine, her er jeg jo, græd blot ikke mere. Hvad
er det, J har for med hende?« vedblev han heftig,
»hvad kan J sige hende paa? hun er en ærbar og
skikkelig Pige, det være svoret for Gud og hellige
Mænd, hvem kan skylde hende for Trolddom, hun
er fri, ikke sandt Klaus Brok, J er for klog en
Herre til at tro paa sligt. — Jeg laa syg der-
hjemme, de har pint mig, tvunget, tigget, bedet
mig til at glemme Dig og tage den Herremands
Datter nede fra Veile, de sluttede mig inde, derfor
kunde jeg ikke komme, men saa spurgte jeg din Nod-
hvad Du led, hvad de Skarnsmennesker sagde Dig
Paa, jeg flygtede, sprang ud af Vinduet, — her er
jeg, nu skal Alt blive godt.«
Han knælede ned for hende, greb hendes Haand
og kyssede den, først da han drog den tilbage fra
sine Læber, saae han Blodet, der løb ned ad den
knuste Finger. Han sprang op som rasende og foer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
