Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Syge. Saa om Aftenen, da vi gravede efter i
Høien, fandt vi hende ude i den ene Gang, sammen-
rnllet og kvalt af Røgen. Hun havde taget sine to
smaa Unger med sig, knuget dem ind til sit Bryst
og bøiet sig sammen om dem i Døden-S Smerte,
hver Unge under sin Forpote.«
Næste Morgen droge vi videre. Solen skinnede,
Lærken sang, og Folkene paa Marken sang, medens
de gik og høstede Rug. Der var ikke en Sky paa
Himlen, ikke en Sky i vore Hjerter. Idag var
Blicher den Gamle, fornøiet med Alt, saae sig glad
paa Alt og havde tusinde morsomme Indfald.
»Nu skal vi over ad Galten til,« sagde han.
,,Der boer Kirsten River, en gammel Taierkvind·
Jeg trænger til at faae mig en Passiar med hende.
— Det er ellers en mærkværdig En, den samme
Kirsten. Jeg troer, Vorherre ikke var paa det Rene
med sig selv om, hvad hun skulde blive til, Kvinde
eller Mand, saa blev hun til lidt af begge Dele-
Hun holder sig helst alene og driver ikke gjerne i
Flok med de andre Skøiere, saasnart hun kommer
sammen med dem, bliver det altid til Usred. Christen
Kranberg var den Eneste, der kunde tumle hende,
han snierede engang Arme og Been sammen paa
hende med hendes egne Strontpebaand og satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
