Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Tjenere, hvoraf den Ene, en Negerdreng klædt i
gult Atlask, Silkestromper og Fløiels Baret, bar
hendes Bønnebog og en Pnde af rødt Saffian, som
han lagde ned foran et af de smaa Kapeller til
venstre for Hovedalteret Derefter gik han tilbage
til sine Kammerater udenfor Kirkedøren. Da Damen
viklede sig ud af sit sammenslyngede Slør, saae man
et af disse fine og deilige Hoveder, som Tizian og hans
Elever gjentagende have foreviget blandt Venedigs
Adel, Kvinder med længselsfulde, brændende Blikke,
smægtende, halvaabne Munde, smaa, bløde, næsten
gjennemsigtige Hænder, Billeder, der blot behøve at
stige ud af deres Rammer og gjøre sig levende
for at blive tilbedede og forgndede paany. — Ifølge
Møde eller en bizar Smag tildelte Kunstnerne fra
den Tid næsten alle disse Skjønheder et stærkt gyl-
dent, rødgult eller brunrødtHaar. Den unge Dames
Haar var derimod kulsort, med et blaaligt Stær-
slynget sammen i en bred Fletning og smykket med
en stor, blegrød, levende Rose. Ligbleg og zart
som en Blomst, der var voxet op Under Glas eller
i Skygge og ikke fik nok af Sollys og Varme,
syntes hun med Møie at bære sit yndige Hoved.
Hendes ovale Øine vare halv tilslørede af lange
· Oienhaar, der faldt ned over Kinden, som en mørk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
