Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
en Olding, og jeg kan ikke vindes ved et Mord.
Vær dog rolig, og tal ikke saaledes-«
,,Rolig!« gjentog han, »det siger De til mig,
som staaer foran den aabne Grav, hvori hele mit
Liv med al dets Haab, dets Lykke og Sjælefred
gaaer tilgrunde, til mig, medens de sletteste Liden-
skaber storme løs i mit Jndre. Jeg skal være rolig,
som er beredt til at give Alt hen for Dem, Ære,
Pligt og hvad der er helligst og dyrebareft for et
Menneske —— Jeg elsker Dem, jeg tilbeder Dem,
Bianca, med hver Drift, med hver en lønlig Længsel,
og imorgen vil De dræbe mig, imorgen tilhører De
en Anden. — Jeg skal være rolig!" Hun havde
bøiet sit Hoved medens han talede, en glødende
Strøm af Rødme foer hen over hendes blege Kinder,
han kunde høre hendes uregelmcessige og zitrende
Aande. Kun een Gang saae hun op paa ham, da
trængte der pludselig en Straale fra hendes store,
sorte Øine, saa mild, saa uendelig rig paa Varme
og Lidenskab, at den robede langt mere, end hun
troede og ønskede »Hvorfor siger De alt dette
først iaften?" hviskede hun.
,,Naar skulde jeg have sagt det? Jeg var jo
lykkelig, jeg var Deres Slægtning, jeg saae Dem
hver Dag, jeg indaandede den samme Luft som De,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
