Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
beholde den. Hun bøiede sig lidt nærmere over
mod ham, slog sine Øine ned, rødmede og lyttede
Der gives ikke nogen mere harmonisk Musik for
Kvinden end det stammende, afbrudte Sprog, hvori
en Mand skildrer hende sit Hjertes Stemning Hun
var desuden saa overbevist om Alt hvad han sagde.
Hvorledes kan man elske og være Tvivler, er ikke
Kjærlighed Sjælens Tro paa det Guddommelige?
« De tav Begge, medens Tanken gjennemvandrede
et uhyre Rum i Fortiden og samlede ethvert dyre-
bart Minde fra de lykkelige Dage, han nylig havde
nævnet, ligesom man samler Erindringer om et elsket
Væsen, der ikke er mere. Deres Øine hvilede fast
og Ufravendt paa hinanden, som om de ikke havde
mere at sige, eller som om det, de ønskede at tilføie,
ikke lod sig udtrykke i Ord. Hos ham var det en
Attraa, hemmelighedsfuld «og dristig som Haabet,
lidenskabelig og glødende, fordi den saalænge havde
været indespærret og undertrykt Hos hende en
ubestemt Frygt, en bly Undseelse, Kamp mellem
Pligt og Tilbøielighed, en unævnelig Længsel tillige
efter at høre mere af det flammende Sprog, hans
Øine vedblev at tale, og som modtog Bekræftelse
gjennem de feberhede Pulsslag af den Haand, der
hvilede om hendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
