Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
støttede sig til den trofaste Dolsino og steg op ad
Trapperne.
Det var silde. Salene begyndte at blive
tomme. Den unge Brud sad alene i sit Værelse-
Lysekronens Skær faldt ned over hendes hvide
Skikkelse, hun var henrivende deilig i dette Øieblik
medens Ængstelse, Frygt og Uvished vexelvis præ-
gede et forskjelligt og lidende Udtryk i hendes Aasyn.
Marino gik hen til hende, bøiede sig ned foran
hendes Lænestol og førte med et fuldendt Galanteri
hendes Haand til sine Læber Denne Haand var
skjælvende og iskold.
,,Hvorfor skjælver Deres Haand, Bianca Co-
lonna?« udbrød han dæmpet· — ,,Er De bange
for mig?« tilføiede han med et sørgmodigt Smil,
da hun ikke svarede. ,,Det er urigtigt af Dem. —
Jeg bandt ikke min Skjæbne til Deres, for at for-
jage Deres Smil eller for at berøve Dem Deres
glade Ungdomsliv· — Af alle Mennesker i Verden
svil jeg vist nødigst være den, der bringer Dem
Sorg. Stol lidt paa mig, støt Dem til mig, hver-
gang De fra nu af trænger til en trofast Ven.
Det er kun min Fod, der er svag, mit Hoved feiler
Intet. —- Husk ogsaa paa, at De fra iaften blot
har faaet en hengiven Tilbeder mere, ikke Andet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
