Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
ham, men disse Billeder kom ikke gjennem Synet,
det var Tanken, der fremkaldte dem, Tanken, der i
ethvert hidtil næret Haab viste et Bedrag, en uhyre
stor Skuffelse Hvad var der vel tilbage? Forsagelse,
som Dolfino havde sagt. Lidelse, en afmcegtig
Kamp mod Ulykken, der allerede havde beseiret ham.
Ensomhed overalt, Afmagt og Ydmygelser, Spo-
gelser, som raabte til ham fra alle mørke Kroge.
Han vovede ikke at se op paa de gamle Billeder-
han skjulte sit Ansigt og brast i Graad, en heftig
og hulkende Graad, der havde noget forfærdeligt
Rnstende ved sig, han bed Tænderne fast i sine
Læber og pressede de magre og tørre Fingre kramp-
agtig sammen om Tindingerne »Jmorgenl« hviskede
han endelig med et deemonisk Smil. »Jmorgen er
der Fest hos San Seperino!«
Jeg burde maaske tage i. Betænkning at skildre
disse stærke og feberhede Lidenskaber fra en længst
forsvunden Tid, som det koster Umage at forstaa i
vore Dage. Siden ere vi gaaede umaadelig langt
frem i en Cu·ltur, der lærer os at dølge vore Lyder
og Smaafeil bag den slebne Form. Hvilken Forskjel
mellem for og nu! —- vi kjende til Begjcer og
Vrynde, men ikke til Lidenskaber; istedetfor hin Tids
barske og brntale Energi, have vi det maadeholdne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
