Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
»Det er de to Svogre, Jakob og Sten Mule,«
meldte en Svend, som kom fra Kjælderen.
»Der er dem, jeg holder mere af,« ytrede Karens
Broder. »Mules ere nogle slemme og studsige Folk,
vi kom i Klammeri sammen over en brun Hest paa
forrige Herredsting«
,,Ja, jeg har hørt det,« sagde Jens, »men
iaften vil vi have Fred og god Villie; der skal
ingen Strid og Krere spørges om Juletid. Siig
Mules, at de ere velkomne.«
De Omtalte traadte nu ind og hilste. »Vi
bringe en Fremmed med, om det tilstedes, « sagde
Sten, »han er vor sær gode Ven og ligger paa
Giftesteri under vort Tag, alt fjorten Dage tilende.«
«Enhver skal være velkommen paa Jlensborg,
som J siger god for,« svarede Jens· »Lad ham
træde ind. «
Da denne Tilladelse var given, gik Sten hen
til D nien og førte den Fremmede ind, som imedens
stod og ventede udenfor.
Det var en høi og mager Mand i en Klædes-
Kollert, der oprindelig havde været farvet grøn
efter den Tids- Mode, men som nu saae noget med-
taget og falmet Ud, ved jevnlig Brug af Rustning
og Vaaben. Han var væbnet med en Dolk og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
