Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
»Siig heller Sandheden, det holder jeg mere
as. J har glemt det.«
»Det er rigtignok saa længe siden, jeg nægter
ikke — det er ligesom bleven nogetdunkelt for mig-«
»J·eg tænkte det nok. J red engang fra Viborg
Snapsting med nogle af Eders Venner, — Folk
som dem derinde,« søiede hun til og gjorde en Be-
vægelse med Haanden over Skulderen mod Døren.
»Rigtigl« raabte Daniel. »Nu veed jeg, naar
det var. Vi sad To paa. hver Hest og havde
smerter vore Tjenere sorte i Ansigtet og bundet dem
Kohaler i Nakken, for at gjøre Byfolkene bange-
Ja, dn gode Gud, det var en morsom Aften.«
»J asbryder mig bestandig. Udenfor Byen
modte Eders Selskab en Dame og hendes Tjener-
J tiltalte hende, i Spøg, om I vil — Lystigheden
blev drevet videre. J forlangte, at Damen skulde
ride omkaps med Jer. Da sprang En af Selskabet
af Hesten og sagde: Her stikker jeg min Kaarde i
Jorden, men jeg skal stikke den i Livet paa den
Første, som gjør et Skridt, før den Fremmede er
reden sin Vei. — Herren var J, Damen Eders
Tjenerinde Men J hører jo slet ikke efter det, jeg
fortæller-, hvad tænker J paa?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
