Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Vil J høre, hvad han læser, saa er her en hemmelig
Dor,« vedblev han og pegede paa et Tavl i Pa-
nelet. «Den kjender Baronen godt, i gamle Dage
kjendte Gertrud den ogsaa, men hvad Ingen af Jer
veed er, at ovenfor Døren er et rart lille Hul bag
Maleriet der; gaa ind og sorvar Jer, J kan da
hore hvert Ord, som tales herinde. Det Hul fandt
jeg, mensks jeg var Taffeldækker heroppe, men saa
jog de mig bort, fordi jeg lyttede.«
»Dn har altsaa ogsaa været Taffeldcekker af
Profession?«
»Ja, det gjorde de mig til, da jeg ikke maatte
være Kammertjener mere, fordi jeg saae efter, hvad
Naadigherren havde i sine Lommer. Siden gik jeg
Post, men det blev jeg ogsaa snart færdig med.
Te sagde, jeg kiggede i Brevene.«
»Dn maa da være en sand Djævel til at lure,«
bemærkede Guldbrand
»Jeg har ogsaa været længe iHelvede,« svarede
Ullen og drog sig tilbage. Tæppet bevægede-O- lidt
efter ham. Da Gertrud gik hen til Altanen, var
han forsvunden.
Daniel tog hendes Haand, hans Røst lød
bonlig og indtrængende, idet han talede: »Har J
saa ikke det Allermindste at sige mig, Fru Gertrud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
