Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
være mig naadig og god.— Jeg lyttede, han talte,
jeg smilede, han løi· Jeg var et Barn, hvad var
han?——Landskabet ligger der endnu, det er ikke det,
som har forandret sig.«—Hun knugede sine Hænder
sammen og trykkede dem ind mod de brændende
Øine, medens hun vedblev: »Jdag ved Brystet,
imorgen ved Foden, siger Guldbrand. Aa ja,
falmet, visnet er det Blad for Blad, alt hvad der
engang var grønt i mit Hjerte. — Der komme de,
kom kun, her er det Synderen, som skal fælde
Dommen·«
Hun drog et stort Maleri tilside, som lod sig
bevæge paa to skjulte Hængsler, bag dette fremkom
en Aabning i Væggen Gertrnd skjulte sig derinde
og drog Maleriet tilbage igjen paa dets Plads.
J det Samme aabnede Ahrensberg Døren og viste
sig i en straalende, sølvbroderet Dragt. Efter ham
fulgte en lille Mand, som blev staaende indenfor
Døren med Hatten i begge Hænder og en Rulle
Papirer under Armen. Baronen tog Plads ved
Bordet.
»Kom kun nærmere, Birkefoged, han har vel
alle Papirerne med sig?«
»Allesammen, naadige Herre,« svarede Fogden
med ydmyge Buk og bredte Papirerne ud foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
