Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Guldbrandl det havde været bedre, om vi To vare
skiltes ved min Grav end ved hans Dørtrin·«
»Det havde jeg ogsaa hellere seet, Du! Naa,
fat Dig, op med Hovedet. For Djævelen, man maa
bære sit Aag og ikke lade Nogen se, at man segner
under det. Han, som gik, har aldrig været værd at
smile til, endnu mindre at græde over. Vil Du
saa række os en hjælpsom Haand, Gertrud?«
»Hvor er han?«
»Jnde i mit Kammer.«
»Kald paa ham.«
»Det kan jeg lide. Ret nu begynder Du
ligesom at vaagne op igjen. Du har min Sjæl
ogsaa sovet længe nok-« Jdet han aabnede Døren,
traadte Daniel ind af den.
»Her kommer jeg,« sagde han og greb Gertruds
Haand. »Tiden gaaer, Gjæsterne samles, om et
Øieblik vil Trolovelsen finde Sted. Jeg er nær
ved at fortvivle.«
»Stakkels Barn!« sagde Gertrud og trak paa
Skulderen. Han bilder sig ind, der er ingen andre
Sorger til end dem, der boer under hans Vest.
Hvad vil J.— Jeg skal hjælpe Jer, forraade mit
Herskab, hvem har nogensinde hjulpen mig ?«
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
