Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
bestod i at tage en Haandfuld Sand op fra Jorden
og gnide det i begge Hænder, til det dryssede Ud
imellem Fingrene
»Kjender Du mig?« spurgte hun.
Han saae iveiret. »Jeg skal være Mozart,«
svarede han, »naar de nu skulle stille Tableauer.«
Efter disse Ord brast han i en Latter, hvis heftige
og trofteslose Udtryk Aarene efterhaanden havde
dæmpet og mildnet. Hun rystede sørgmodig paa
Hovedet, gik nogle Skridt op paa Hoien og stottede
sig til Sippes Steen, medens hun saae ud over
Egnen Tet er vanskeligt at bestemme, hvilken
Erindring der var den meest fremherskende hos hende,
medens hun stod deroppe med bøiet Hoved, sammen-
knugede Hænder, beskinnet af den nedgaaende Sol,
der kastede sit rode Lys hen over Stenene og den
Vanvittige, som var ivrig beskæftiget med at rulle
Sand mellem Hænderne
»Jeg er Prinds Karl as England,« raabte Jens
pludselig, ,,jeg fik min Guldring igjen og jeg sidder
her midt i mit Kongerige Se, se! Alle knæle de
for mig, jeg har, hvad mit Hjerte begjerer·«
Han tav lidt og strakte Hænderne op mod Klara·
»J maa ikke staa paa den Hoi,« vedblev han blidt-
,,det kunde gaa Jer, som Sagnet fortæller om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
