Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Anr; -.—:
Iis
3-
62
s
»O, høist galant,« svarede Karen, idet hun hilsende
sænkede sit Hoved-. »1nen hvorpaa kjender man vel
Solen, naar den skjuler sig i Morke·s«
»Scedvanlig kun paa Varmen, den udbreder.«
,,Hvad ønsker J?" spurgte hun med et Udtryk
og i en Tone, der ikke gav det ringeste af hans
Artighed tilbage.
Arel Urne blev staaende, støttet til sin lange
Kaarde, og med et uforandret Smil; han vidste, at
alle de Omkringstaaende betragtede ham, og svarede:
»Jeg onsfer nu, at mine Øine vare et Speil, der
kunde opfange Eder-I deilige Billede; jeg ’ønsker
hellere dog, jeg var den liden Blomst, der vugger
sig ved Eders Bryst, uden at fatte sin Lykke, —- ak,
sporg mig ikke, hvad jeg ønsker, foran Eder stige
mange Ønsker frem, jeg vilde, jeg var Vorherre i
Himmerig, for at kunne gjøre Eders Liv saa smukt
og rigt, som det fortjener; men jeg er Jntet as det,
jeg nævner, og nøies ydmygt med at bede om Lov
at fare Eder hen til Dansen Rækken venter,
Musiken klinger, Glæden er som Solskin i Vinter,
lad os nytte den, mets vi kunne.«
»Her er saa varmt, jeg danser ikke,« svarede
Karen Gyldenstjerne, og som om Alt dermed var
afgjort, lagde hun Haanden paa sin Faders Arm og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
