Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
en Kvinde, hvis Veie ikke ere hans, hvis Egenskaber
vække ham, hæve ham, bringe ham til at tro i det
han før tvivlede, til at hige, ønske, længes og om-
sider at gaa tilgrunde i Kamp for det Ideal, han
for har forncegtet
Det var ikke blot en vedvarende Kulde og
Ligegyldighed, Karen Gyldenstjerne viste, hendes
hele Adfaerd bar tillige Præg af en fornem og over-
legen Ringeagt, som han maaske var den Eneste-
der bemærkede, men som ogsaa gjorde Ydmygelsen
og Forfængelighedens Saar dybere. Erindringen
herom, den uafbrudte Beskaeftigelse med hende, for-
øgede den første Betydning, hun havde havt for
ham, gav hende Fiildkoimnenheder og en Rigdom
as Poesi, som overgik alle Andres. Fortiden havde
han glemt og Alt hvad som stod med den i For-
bindelse, der- laa en dyb Afgrund mellem for og
nn, Fremtiden vilde han erobre, det var hende.
Han blev ved, trættedes ikke, hvilede ikke, han hørte
til disse Naturer, som finde Lys der, hvor alle
Andre kun se Mørke, han lignede for Øieblikket en
Sømand i et ubekjendt Farveind, og vidste ikke,
hvorhen han skulde styre. Billedet af den unge
Pige fulgte ham, han fandt hende selv der, hvor
hun ikke var tilstede, i Selskabernes Larm mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
