Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Høst,« forsikrede han med et hilsende Øiekast hen
mod Vadsækken.
»·—Det er maaske Eders, den rodmurede Gaard
deroppe?« spurgte Axe-l, da de droge videre.
»Ak nei!" svarede Enevold og trak paa Skul-
deren, »det var ikke saa vel. Teroppe boer Peter
Gyldenstjerne, ham de kalde den rige. Han er
kommen hertil for nylig, med samt sin deilige
Datter, hende, der gaaer saa megen Tale om; siden
den Dag staaer Porten aldrig lukket for Venner og
Gjæster, de ruse ud og de ruse ind, de Mennesker,
lysnende af Guld og Silke, de skyde Bekkasiner paa
Sumpen, seile Lystture paa Vitsoen med Trom-
petere foran i Baadene, de ride deres kjønne Heste
fordærvet, der har aldrig været en saadan Staahei
før heroppe i Gjonge Herred, men hvad siger det?
de have jo Raad til at smide Pengene bort.«
Hr. Enevold blev nu ved at vandre foran, til
de naaede et lille Stykke Skov, ved hvilken en lav
og hvidkalket Gaard kom tilsyne, med Skorstene,
som hældedes et Tegltag, der hist og her var ud-
bedret med Halm, en Port, der kun havde een
Heeiigsel at holde sig til, og foran Porten en stor
Mogdynge og en Mængde ubrugelige Markredskaber.
Enevold saae op paa Axel Urne, det lod til, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
