Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
op og enkelte tunge Regndraaber faldt allerede paa
de grønne Blade. Han lagde kun flygtigt Mærke
til dette, der var noget ubestemt Sørgeligt og
Nedslaaende for ham i Aftenens Skjønhed, alle
hans Tanker forenedes i det Ønske at møde Karen,
han maatte se hende, høre hende tale, det koste,
hvad det vilde, han havde aldrig før begrebet,
hvad en saa heftig Længsel vilde sige. Han var
bleven elsket og hyldet og havde glemt, han blev
forsmaaet nu og kunde ikke glemme. Den samme
Egenskab, der tidligere bidrog til at skaffe ham saa
stor en Lykke, den, at han i alle sine Følelser hen-
gav sig lidenskabeligt, helt og uden Forbehold, blev
nn en forøget Aarsag til hans Lidelse.
»Der er altsaa en bedre Kjærlighed til,« sagde
han, medens han red ind i Skoven med bøiet
Hoved og lod Hesten gaa, hvorhen den vilde, »en
Kjærlighed, der ligesom svæver over den, jeg hidtil
kjendte, dybere og·inderligere, hvis Væsen er Hen-
givenhed og Ydmyghed mere end Attraa, og som
gjennemtrænger Alt i vort Indre, ligesom Rggelsen
fra Hoialteret trænger igjennem Kirken.«
En Klokke ringede til Solnedgang ovre paa
den anden Side af Skoven, dens Slag klang blode
og vemodige gjennem den varme Luft, han foldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
