Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
sig som sædvanlig sammen i Karens Nærhed En
af de unge Herrer gik ned paa Banen, hvor han
gav Tjeneren Befaling til at opsamle de storste
Steen, der fandtes imellem Grusetz det var Dagens-
Helt, Hr. Torben Steenssvm en lille, firskaaren
Person, som, efterat have kastet Kappen, viste sig
klædt i en gron Trvie og gule Hjorteskinds Been-
klæder, der endte i vide Kravestovler, forsynede
med to lange Jernsporer. Hans Ansigt vidnede om
et dristigt og sorglost Sind, dets friske og blussende
Farve var maaske kun en Følge af Middagsmad-
tidet, han nylig havde deeltaget i.
Axel Urne var gaaet til Skoven, han kjendte
forlængst enhver Vei og Sti derinde, bedst dog
dem, som sorte op til Peter Gyldenstjernes Gaard-
Hist henne flod en Kilde, hvor han havde tilbragt
en lang Sommerdag, grublende og ventende paa
at faae hende at se, som han drømte om. Paa denne
mosbegroede Steen havde han siddet i en ube-
stemmelig Tid, lyttende til Vindens Snsen inde i
Naaleskoven, medens Solen glimrede paa Bregnerne
og det fugtige Mos, og de gnlbrune Firben kom
og forsvandt imellem det. Derovre stod en spaltet
Eg, bag hvilken han skjulte sig engang, hun red
forbi, leende og lyttende til sin Sidemands Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
