Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Han strakte Haanden frem og udbrod med en lav
og skjælvende Rost:
»Jeg beder Eder, sporg ikke hvem jeg er og
hvad jeg vil, jeg har kun nogle Ord at sige, saa
gaaer jeg og kommer ikke mere.«
Karen traadte ham et Skridt nærmere, hun
studsede ved at se den Forandring, der var fore-
gaaet med ham; hans magre og blege Ansigt, de
hnle og indfaldne Kinder, selv det Skjælvende og
Usikre i Stemmen var Vidnesbyrd om, hvad han
havde tidt
»Tal da,« sagde hun, med større Blidhed end
der nogensinde tidligere var bleven ham tildeel.
»Hvad kan J have at sige mig?« føiede hun til,
medens hendes store, tnngsindige Øie hæftede sig
faste og nfravendte paa ham.
»Jeg vilde gjerne vide, om det er sandt, hvad
M
de fortælle, at U iaften trolover Eder med Tyge
Krabbe ?"
»Og hvis det er Tilfældet, hvad saa?«
Hans Hoved sank ned paa Brystet, medens
han et Øieblik stod fortabt i Smerte, men han
hævede det igjen, strog Haaret tilbage fra Panden
og udbrod: »Hvad saa! ikke Andet, end at jeg da
har tomt det Bæger tilbnnds, som J gav mig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
