Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
»En vanæret Kvinde,« gjentog Kongen, »J!
— det er nmnligt«
»Hun taler over sig!« raabte Hr. Peter Gylden-
stjerne, »Eders Majestaet agte ikke paa, hvad den
Ulykkelige siger.«
Kongen lagde sin Haand paa hendes Skulder.
»Tal mit Barn, forklar Dig, betro Dig til mig.«
»Jeg har hvilet i en Mands Arme,« svarede
Karen, »imod min Villie; jeg har folt en Mants
Læber brænde paa mine, —- imod min Villie; men
det er dog skeet.«
»Hvem, naar, hvor?« raabte Kongen. »Seer
jeg ind i dine rene, uskyldige Oine, holder jeg det
for nmnligt. Forklar Tsig.««
»Rei, jeg beder oin Tilgivelse, Resten maa
Eders Majesttet forklare-, naar J mindes dette
Sniykke.« Med disse Ord lagde hun en gylden
Htilskjade hen paa Bordet foran Kongen.
»Ja vist!« sagde Kong Christian, idet han med
dyb Forbauselse vexelviis betragtede Karen og Kjæden.
»Det er min, jeg har tabt den, Gud maa vide
hvor. Hvem har J faaet den af?«
»Af Guldsmed Jorgen Kaalsing Haan Hustru
har været min Amme, jeg besogte dem en Aften,
og de bade mig blive Natten over. Da vi skulde
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
