Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
J dette Øieblik hørtes en langtrukken Lyd i
Nærheden, Noget der lignede et Suk eller en ved-
varende Gaben. Jageborg saae sig om, udstodte et
Skrig og flygtede. Holger blev staaende og stirrede
·paa et rødt og smilende Ansigt, der viste sig mellem
Buskene· Det var Jorgen Skeel, som stod foran
ham. Han var under den sidste Del af Samtalen
vaagnet og ubemærket kommen frem i Gangen.
Han nikkede til Holger og strakte ham Haanden imede.
»Gudsfred og Goddag Guds-In!« udbrod han.
,,8.iaa, saa Du staaer og frier og hjælper Jngeborg
paa Helten og rider om i de grønne Skove med
hende; Du har Folk paa Mark-en, der gaa med Hæn-
derne i Lommen, eller ligge og sove til Middag til
det bliver Aften, fordi Ingen passer paa dem, siden
Herskabet rider om og plukker Blomster eller fanger
Fugleunger til Jomfru Jngeborg Hvad skal alt dette
blive til?«
Holger stod og smilede: »Far iMag, Gudfaderl
Veiret gaaer fra Jer. Jeg holder af Ingeborg,
dermed kan Alt være sagt, jeg bryder mig mere
om hende, end om Gaard og Gods og Hoofolk.
Ter er Noget herinde, som drager mig til hende,
se hende, høre hende, leve i den samme Luft som
hun, det er Alt, hele Resten er Intet; men det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
