Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
»Skrig dog ikke saa høit, lille Vibeke, der kan
gjerne ligge En inde under ankene og lytte efter
hvad Du siger. Jeg vilde jo heller ikke drikke, og
stod op fra Bordet, og varmede mig ved Ovnen,
men saa kom Arved og den gale Fritz Rantzau
hen til mig, Rantzau tog fat i begge mine Øre-
flipper, Arved lagde mig langs henad Bænken og
satte sig paa min Mave, saa svoer og bandte de
paa, at jeg fik ikke Lov til at komme op, før jeg
havde drukket den store Viinkande ud. — Hvad var
det for en djævelsk Drik de bryggede sammen? —
men godt smagte den og saa drak jeg og drak igjen,
mens Rantzau stod og kneb og dreiede i begge mine
Øreslipper som den slemme Syge. Jeg glemte alle
dine rare Formaninger, og da de først havde faaet
mig lystig, de Halunkerl gave de sig til at spille
med mig, til jeg havde tabt alle Kongens Penge.
Nu kræver Jørgen Skeel mig og skikkede Bud, at
han vilde komme til Gilde, lidt før de Andre idag,
for at faae den Sag afgjort.«
»Er det ikke det, jeg siger, jeg er en ulykkelig
Kone. Jeg sad hjemme paa min Gaard, som en
velhavende Enkefrue og søgte netop Dig ud, Tyge,
blandt alle mine Veilere, fordi Du var den Skygge-ste,
den Enfoldigste, den mest Villieløse, kortsagt den, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
