Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
»Det skal jeg sige Dig, og Du maa høre noie
efter-, det er- til dit sande Gavn. Vissen og hen-
torret er Du i Tanke og Sind, Du mangler Alt
hvad der behøves for at være en Mand, men Du
har to store Tilboiligheder. Du holder af at spise
og drikke godt og saa af din Magelighed Den
storste Fortrin man kan gjøre Dig er at berøve
Dig disse to Goder, ikke sandt?«
»Jo, det er viftl« svarede Herremanden, uden
at begribe, hvad hans Dame meente.
»Det er altsaa i dem, jeg maa straffe Dig, for
straffes skal Du, det kan Du nok begribe. Jeg
har holdt Dig godt, hjulpet Dig ud af trange
Kaar, betalt din Gjæld og tilladt Dig at soge
Seng med mig, naar Du var rigtig god, hvad
nytter det Altsammen? Man kan tage en Mand
saa Ussel og jammerlig, som man vil, hæve ham,
støtte ham, varme ham ved sit Hjerte, leve og lide
for ham, han gj·engjælder os dog kun med Bedrag
og Utak naar Leilighed gives. Du har syndet og
maa bøde, siigmig ikke imod, og sæt ikke saadan
et ynkeligt Ansigt op, min kjære Husbond, husk be-
standig paa, at det vi her raadslaa om, er til dit
sande Vel. Du maa bode Spørgsmaalet er blot
hvorledes-. Jeg sad uu nylig og tænkte paa, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
