Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Efter disse Ord strakte han selvbehagelig sine
vældige Lemmer, rettede sig iveiret og red hen over
Dæmningen til Gaarden, han holdt stille foran Ind-
gangen og knaldede vældigt med sin Pisk, idet han
kom til den aabenstaaende Port.
Palles Bolig havde et forfaldent og smudsigt
Ydre, store Revner i Murene, smaa og solbrcendte
Vinduer, Græs og Brændenelder skjulte Brolægningen,
og skod sig i frodig Væxt lige op til Hovedtrappen
De gamle Asketrceer, som tidligere dannede en Allee
fra Alfarveien hen til Porten, havde Palle ladet
omhugge og benytte til Brænde. Da Jorgen red
ind over Broen, stak en mager, stikkelhaaret Hund
sit Hoved frem fra en omvendt Tønde, som tjente
den til Huus. Ovre ved Staldbygningen saae han
en lang og mager Skikkelse, som gik og samlede
de nedfaldende Ax, der vare tabte fra Høstvognene
Det var en Mand, klædt i en gammel Kofte,
som holdtes sammen med et Bælte om Livet. Da
han fik Øie Paa Rytteren smuttede han hurtigt ind
ad en Staldlaage og sagde til Karlen derinde, saa
høit at Jorgen tydeligt kunde høre det: ,,Spring
ud og siig, at jeg ikke er hjemme.«
,,Det nytter ikke, lille Pallei« raabte Jørgen,
idet han stod af Hesten og trak den hen til Stald-
døren, ,,jeg har seet Dig, kom Du kun srem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
