Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Ingeborg stod i en heftig Kamp med sig selv.
Jorgen Skeel var traadt tilbage i Skyggen, han
tav og lyttede. Jkke et Træk i den unge Piges
sorgfnlde og lidende Aasynsundgik ham. Pludselig
hævede hun sit Hoved, smilte igjennem sine Taarer,
og udbrod med skjælvende Læber og med en Røst,
der kostede hende- synlig Møie at kalde frem.
»Hjælpe Eder Gud, mine kjære Forældre! saa vil
jeg da tage Jorgen Skeel til Ægtemand, siden det
er Eders bestemte Villie, men tal da heller aldrig
oftere til mig om Eders’ Velgjerninger, thi nu kan
jeg ikke gjore mere for at gjengjælde dem.«
Et Smerteskrig trængte sig frem fra Mørket
i Stuen indenfor Svalen, idet disse Ord bleve ud-
talte Holger kom tilsyne, og strakte hende bedende
sin Haand imode Ingeborg rystede paa Hovedet-
og vendte sig bort, hun vovede ikke at se iveiret.
Skriget havde fundet Ekko i hendes eget Bryst.
»Forlad mig,« hviskede hun, »og kom aldrig
mere tilbage, oi To skilles nu, siden det maa
saa vaer-e.«
»Tu er en rigtig rar, lille Pige,« forsikrede
Hag, idet Jorgen Skeel viste sig i den aabne Dor
og traadte Ud til dem paa Svalen· Det dybe
Alvor der nylig havde hvilet over hans Træk
11r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
