Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
paa Enden af en høi Stang, klædt i rod Atlaskes
Robe som endte i brede, udtungede Guldborter, en
lang, hvid Lilie i Haanden, og omkring Ansigtet,
der var sminket snehvidt med yndige, lyserdde
Kinder, en Glorie af Guldblik, som flimrede og
ftraalede i Sollyset Naar Munken, der bar hende,
havde gaaet en Stund, saae han iveiret og dreiede
paa Stangen, for at den hellige Dame skulde have
den Fornoielse ogsaa at se lidt over til den
anden Side-
Solen skinnede, Sangen lod smukt og høitideligt
gjennem den klare Luft, og Vinden bar Duften af
Nogelsekarrene omkring i Gaderne Den Deel af
Folket, som ikke sluttede sig til Processionen, laa
knælende langs med Murene, nogle næsegrus, med
ndstrakte Arme Fra alle Dore hilste Kvinder og
Barn og viftede med deres-Torklæder; Glughullerne,
som tjente istedetfor Vinduer, vare fyldte med Til-
skuere Hunde-tie gøede og hylede
Hvad der idag gav Processsionen noget sær-
deles tiltrækkende, og mere end ellers fængslede den
almindelige Opmærksomhed, var en Mand, som gik
alene i Rækken, nærmest efter Helgenlevningerne
Han bar en spids, sort Hue og oar blottet til Hof-
O-
ten· O Haanden havde han et lille, tykt Træskaft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
